Sitpack

3D-printet stol på størrelse med en øldåse

”Det er bedre at stå op end at sidde ned – spørgsmålet er bare, hvor længe man kan stå op”. Sådan præsenterer Jonas Lind-Bendixen produktet Sitpack, der er en kompakt og udfoldelig stol. Jonas Lind-Bendixen og hans partnere i Sitpack har fået lavet deres 3D printede prototype af stolen hos Damvig.

 

Vi bruger alle generelt meget tid på at vente. Vi venter på bussen, i kø i indkøbscentret, når vi er ude og shoppe med kæresten. Og denne venten lagde grundstenene for Jonas Lind-Bendixen idéer til Sitpack.

”Sitpack er en komfortabel løsning. Jeg fik ideen for et par år tilbage, da jeg på en festival stod og ventede på at et band skulle komme på scenen”, fortæller Jonas Lind-Bendixen, og fortsætter:

”Og så kontaktede jeg og mit hold Damvig for at høre, om vi kunne få lavet en 3D printet prototype af det, der senere blev til Sitpack”.

 

Træt af at stå og vente?

Med Sitpack er det muligt at tage et sæde med på farten. Og når det er foldet sammen, fylder stolen ikke mere end en 50cl dåse. Damvig har med stor interesse fulgt og støttet udviklingen af Sitpack.

Efter prototypen blev godkendt gik det pludselig stærkt! Sitpack oprettede en Kickstarter og fik rejst mere end 1.000.000 kr. til produktion af Sitpack – mere end det dobbelte af hvad de søgte. Jonas uddyber:

”Det var helt fantastisk at se. Vi havde slet ikke forestillet os at det ville gå så hurtigt!”

Under og efter Kickstarteren har Sitpack fået verdensomspændende omtale. Det blandt andet USA, Kina, Japan, Holland, Spanien, England. Og listen bliver ved.

 

Sitpack har i dag lanceret en 2.0 version af Sitpack

Læs mere om Sitpack

Sitpack stol

SitPack er 18,8 cm i højden og har en diameter på 6,5 cm. Men når den er foldet ud, kan den blive op til 87 cm høj og bære op til 100 kg.