Materialer til 3D print

Vi leverer 3D printede emner med 107 materialekombinationer. Vi kan printe emner med høj detaljeringsgrad og i alt fra blød gummi til hård plast. Du bestemmer derfor selv hårdheden på det emne du ønsker printet. Hvilke materialer dine 3D print filer skal printes i afhænger af valg af 3D printsteknologi.
Kontakt os og hør nærmere om materialer til 3D print.

SLA

SLA
SLA står for Stereolithography Apparatus. Det er flydende monomer (epoxy), der lag for lag bliver hærdet af en laserstråle. Med SLA teknologi får du det bedste resultat, når du har meget fine detaljer i dit emne.
Med 3D print i SLA får du en funktionel model eller prototype, der kan klikkes, skrues sammen, slibes og males. Hos Damvig leverer vi SLA emner i tre forskellige materialer: Accura Extreme, Watershed 111-22 og Accura SI 25.


Maksmålene når vi arbejder med SLA er 250mm X 250mm X 250mm.
Hvis du har større parter, kan vi dele emnerne med feder og not teknik, og efterfølgende lime dem sammen.

Se materialer

SLS

SLS
SLS står for Selective Laser Sintering. Med SLS teknologien bliver emner skabt i stærkt nylon og smeltet sammen lag for lag. I dag er fremstilling i SLS en af de billigste 3D print metoder. SLS er dermed ideelt til funktionelle modeller og direkte produktion af enheder.
Med 3D print i SLS får du emner med gode mekaniske egenskaber, som du kan slibe og male. Hos Damvig leverer vi SLS emner i tre forskellige materialer: PA 2200, PA 3200GF og PA 2201.


Maksmålene når vi arbejder med SLS er 300mm X 300mm X 600mm.
Hvis du har større parter, kan vi dele emnerne med feder og not teknik og efterfølgende lime dem sammen.

Se materialer

PolyJet

Polyjet
PolyJet er en akryl-baseret væske, som hærder lag for lag ved hjælp af UV-lys. Teknologien giver et hurtigt produktionsflow og et detaljeret emne, som er tæt på et SLA emne 3D printet i normal opløsning (se beskrivelsen under SLA).
PolyJet teknologien er velegnet til design af modeller, modellering og 3D prototyper. Hos Damvig kan vi med PolyJet bygge med meget forskelligartede materialer fra blød gummi til hård plast. Polyjet udmærker sig derudover også ved at kunne 3D printe i mere end 360.000 farvekombinationer.

Maksmålene når vi arbejder med PolyJet er 390mm X 490mm X 200mm.

Se materialer

ProJet

Projet
Projet teknologi består af højtopløselige, tynde lagdelinger. I modsætning til SLA kræver Projet ingen manuel håndtering. Understøttelsen af emner til ProJet teknologien består af voks. Efter emnet er 3D printet, bliver voksen smeltet af.

Med 3D printteknologien ProJet får du dermed et emne, der er velegnet til meget fint detaljerede afstøbningsmodeller såsom smykker, ure og høreapparater.


Maksmålene når vi arbejder med ProJet er 298mm X 185mm X 203mm.

Se materialer

PUR afstøbning

PUR afstøbning
Afstøbninger af polyuretan er bygget af plast materialer. Det har tilsvarende egenskaber som nylon, gummi, ABS, PP m.fl. Vi kan også tilbyde afstøbning i flere metaller, herunder rustfrit stål. Alt efter dine kriterier kan emnerne få forskellig hårdhed, overflade og farve (RAL). Afstøbning af polyuretan foregår under vakuum, hvilket sikrer minimale lufthuller.
PUR-teknologien er meget velegnet til 0-serier og reklamemateriale såsom foto til brochurer, messer og udstillinger.

Maksmålene når vi arbejder med PUR er omkring 300mm X 300mm X 300mm og vi kan støbe maks 1 kg.

Se materialer