Vores Marketingchef bliver Head of Marketing for Prototal Industries
Fra den 1. januar 2025 vil vores marketingchef, Phillip Kamp, blive ansvarlig for markedsføringen af Prototal Industries. Phillip vil fortsat have ansvaret for markedsføringen af Prototal Damvig lokalt i Danmark.
“Jeg er virkeligt stolt over at blive tildelt dette enorme ansvar! Prototal Industries er i rivende udvikling både ift. organisk vækst, men også igennem opkøb af eksisterende virksomheder i Europa. Så der bliver virkelig noget at holde styr på, når vi skal strømline og udvikle kundeoplevelsen på tværs af landene, holde hånd i hanke med vores brands ift. vores den overordnede strategi og samtidig differentiere os til de lokale markeder i Europa. Jeg er enormt spændt og klar på de kommende arbejdsopgaver. Og sammen med mine marketing kollegaer, har jeg en klar vision og en konkret plan som vi nu skal ud og eksekvere!” – Phillip Kamp, Marketingchef, Prototal Damvig.