Ny efterbehandlingsmulighed med Vapor Smoothing af 3D Print

Med Vapor Smoothing får dine 3D-printede komponenter overflader sammenlignelige med sprøjtestøb

Få en markant reduktion i ruheden af overflader og forbedring af de mekaniske egenskaber af dine komponenter med Vapor Smoothing.

Vapor Smoothing er en efterbehandlingsteknologi der udglatter udvendige og indvendige overflader af komponenter under kontrollerede forhold med damp. I et lukket kammer kondenseres dampen på komponenterne, som derved giver komponenterne en utrolig glat og ensartet overflade, der er sammenlignelig sprøjtestøbte komponenter.

Hvilke fordele giver Vapor Smoothing?

  • Æstetisk anderledes end rå 3D print
  • Forbedret trækstyrke og udbøjningsgrad (elongation at break & tensile strength)
  • Øget vandtæt- og lufttæthed
  • Reducering af friktion
  • Bakteriel modstandsdygtighed og vaskbare overflader
  • Efterbehandlingen åbner op for helt nye anvendelsesmuligheder af 3D-printede komponenter i alle industrier, heriblandt medicinal- og fødevareindustrien. Behandlet emner med Vapor Smoothing, kan også godkendes til fødevare- og hudkontakt.

Efterbehandlingsteknologien bruger biokompatible materialer, der imødekommer høje krav til standarder indenfor sundhed og sikkerhed.

Ændre Vapor Smoothing på geometrien af mine 3D tegninger?

Vapor Smoothing giver ikke signifikante variationer i geometrien på komponenter printet i polyamid. Dog ser vi erfaringsmæssigt at komponenter printet i fx TPU kan give en signifikant variation, som der skal kompenseres for i 3D- tegningerne af komponenterne.

Hvilke 3D printede emner tåler Vapor Smoothing?

Efterbehandling med Vapor Smoothing kan kombineres med de fleste Powder Bed Fusion-teknologier og
-materialer:

SLS (PA 2200 & PA 3200 GF)
SAF (PA 11)
MJF (PA 12, PA12 GF & TPU)

Hvad er de maksimale dimensioner på 3D printede emner for Vapor Smoothing?

Afhængig af geometri, kan vi tilbyde Vapor Smoothing af komponenter med dimensioner op til 400 x 600 x 400mm.

Før og efter Vapor Smoothing af 3D printede emner

Vil du vide mere om dine muligheder?

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt

Læs vores politik for behandling af persondata her