Materialer til Industriel 3D Print
Lige siden grundlæggelsen har vi været firstmovers på de nyeste teknologier og fleksible filamenter, og vi har altid rådet over det bedste og mest avancerede produktionsudstyr på markedet.
Alt sammen for at sikre de bedste resultater for vores kunder. Vi tilbyder i dag en række forskellige materialer og endnu flere materiale-sammensætninger til 3D print.
Hvad end dit emne skal bruges til funktion eller design, så har vi en teknologi, et materiale og et fleksibel filament, der passer til formålet. Nedenfor kan du blive klogere på vores forskellige 3D print materialer.
Industrielle 3D print materialer
Hos Prototal Damvig har vi fornøjelsen af at tilbyde flere forskellige materialer og filamenter til 3D print.
Uanset valg af materiale og type filament garanterer vi industrielle 3D print-løsninger af høj kvalitet. Alle materialer er nemlig både stærke og holdbare.
De mest almindelige materialer til 3D print består af følgende:
- Resin (Prototyper og niche produktion)
- Plast & Polyamid (Prototyper, niche produktion & højvolumen serieproduktion)
- Gummi lignende materialer (Prototyper & niche produktion)
- Metal (prototyper & niche produktion)
Ovennævnte materialer og filamenter byder på forskellige egenskaber og adskiller sig bl.a. fra hinanden på faktorer som fleksibilitet og modstandsdygtighed.
Som kunde hos Prototal Damvig får du adgang til at bygge emnet i mange forskellige typer af filamenter, materialer, teknologier og efterbehandlinger.
Det giver næsten ubegrænsede muligheder inden for 3D print produktion og fremstilling af prototyper.
Resin 3D print
Et af de mest populære materialer til 3D print er resin, hvilket bruges i SLA 3D printteknologien. Resin dækker over flere forskellige typer af hærdeplast, herunder epoxy. De mange forskellige typer af resin har forskellige egenskaber og fordele.
Resin ligner gele eller gummi, men det karakteristiske ved resin er, at det bliver hårdt, når det bliver hærdet i 3D print processen.
I modsætning til visse andre materialer og filamenter kan hærdet resin ikke gøres flydende igen, hvorfor det ikke vil kunne genbruges på samme måde som andet plastik.
3D resin print egner sig rigtig godt til prototyper og detaljerige emner med meget små tolerancer, der skal have en pæn, glat og flot overflade.
Plast / Polymer 3D print
Et andet meget anvendt materiale inden for 3D print er plast / polymer, mere specifikt PC (polycarbonate), ABS, PA 12, PA 11 & TPU (thermoplastic polyuretane).
Plastik er dog ikke bare plast. Det findes i mange former og kan have forskellige egenskaber, hvilket du kan blive klogere på ved at rådføre dig med os.
3D printteknologierne der benytter TPU, PA 11 og PA 12 inkluderer SLS, MJF og SAF. Ved mere eksotiske materialer benyttes FDM-teknologien.
Plast / Polymer egner sig til en lang række forskellige usecases, ved en typisk serieproduktion benyttes SLS, MJF og SAF, hvorimod FDM benyttes til en niche serieproduktion grundet udvalget af ingeniørmaterialer med specifikke materialeegenskaber.
Af andre fordele kan nævnes, at det er et holdbart materiale med høj slidstyrke, der kan genanvendes. Ligeledes er det et relativt billigt materiale og filament at arbejde med.
Gummi lignende 3D print
Vi 3D-printer som nævnt i mange forskellige materialer, også bløde gummilignende materialer er ingen undtagelse.
Det er muligt at bruge PolyJet 3D print til at bygge skue– og funktionsmodeller i bløde materialer af akryl. Går du med tanker om at få fremstillet en prototype eller en serieproduktion i gummilignende materiale, kan vi være behjælpelige med dit emne.
Metal 3D print
Et fjerde hyppigt anvendt 3D print materiale er metal. Metalprint kan være det helt rigtige ved ønsket om et printet emne med maksimal styrke, god holdbarhed og komplekse geometrier. Prototal Damvig har produktionskapacitet i metal 3D Print teknologien DMLS.
Vi tilbyder 3D print med hele 107 forskellige materialekombinationer
Ovenfor er du blevet præsenteret for fire forskellige materialer til 3D print. Det drejer sig om resin, plast, gummi og metal, der som bekendt hver især har nogle unikke fordele.
I alt kan vi levere 3D printede emner med 107 forskellige materialekombinationer.
Der er derfor en overvejende sandsynlighed for, at vi også kan tilbyde en materialekombination, der passer til netop dit projekt, dit print eller din idé.
Kontakt os for at høre mere om vores forskellige materialer og materialekombinationer.
Valg af 3D print materiale
Du skal tage stilling til en række forskellige faktorer, når du skal have 3D printet et emne. Foruden teknologi, dimensioner og farver skal du bl.a. tage stilling til materialet.
Med hele 107 forskellige materialekombinationer er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne med industriel 3D print.
Er du fortsat i tvivl om, hvilket materiale eller filament, der er det mest ideelle til dit emne? Så er der nogle ting, du skal være særligt opmærksom på.
Det er ikke mindst en god idé at tage højde for materialernes egenskaber, herunder fleksibilitet og modstandsdygtighed samt produktionsomkostninger, inden du træffer et valg.
Der findes ikke ét materiale, der er velegnet til alle emner, men der skal nok være mindst ét materiale og filament, der kan bruges til netop dit 3D print.
De vigtigste egenskaber
Forskellige 3D print materialer og filamenter har forskellige egenskaber og muligheder. Derfor bør det altid vurderes fra emne til emne, hvilket materiale der er det rigtige.
I forhold til de vigtigste egenskaber kan vi fremhæve hårdhed, fleksibilitet, funktionalitet og bestandighed. Valg af materiale bør baseres på, om det drejer sig om emner med en høj eller lav detaljeringsgrad.
Hvilke egenskaber skal det ønskede 3D print materiale besidde? Ved at overveje dette kan vi lettere lede dig i retningen af det ideelle filament.
Budget og økonomi
Flere ting har betydning for, hvad det koster at få 3D printet et emne. En af de ting er naturligvis materialet.
Der er forskel på produktionsomkostningerne, alt efter om der skal printes i metal, plastik eller noget helt tredje. Dette er værd at tage højde for, når du skal vælge materiale.
Foruden valg af materiale og filament afhænger prisen af størrelse, efterbehandling og kompleksitet.
Valg af teknologi og materiale er afgørende for slutresultatet
For at opnå det bedste resultat er valget af 3D print materiale helt afgørende. Af følgende grund er det værd at overveje dit materialevalg grundigt.
Vi tilbyder fremstilling af prototyper, så du har mulighed for at vurdere, om materialesammensætningen er den rigtige, inden en evt. større produktion af emnet sættes i gang i printeren.
Vi hjælper dig med at vælge det rigtige materiale til dine 3D-printede emner
Er du fortsat i tvivl om, hvorvidt det ene eller andet materiale er det rette til dit 3D print, så kan du med fordel rådføre dig med os.
Vi har et indgående kendskab til materialer og filamenter, og vi kan med udgangspunkt i din idé og i dine behov samt præferencer komme med konkrete anbefalinger af materialer.
Du kan enten kontakte os telefonisk eller via mail for rådgivning og sparring. Alternativt skal du være meget velkommen til at besøge os i Taastrup ved at booke en fremvisning.
Vi glæder os til at dele 29 års ekspertise inden for rapid prototyping og additiv manufacturing med dig.
Få et tilbud på 3D print i det ønskede materiale
Ønsker du at få 3D printet et emne i enten plast, resin eller et af de andre materialer, du har adgang til gennem Prototal Damvig, så kan du med fordel indhente et uforpligtende tilbud på 3D print.
Du skal blot uploade din 3D data til vores online system for at få et tilbud på netop dit projekt.