Tag kontakt
Rapid Prototyping
Hvad er Rapid Prototyping?
Rapid Prototyping (RP) er en effektiv måde at konkretisere idéer og koncepter på, via prototyper, skuemodeller, funktionsmodeller og mock ups, samt gøre dem mere håndgribelige.
Denne metode kan bruges til at demonstrere, afprøve og få feedback på vigtige områder af produktet inden den senere serieproduktion.
Prototyperne kan produceres på flere forskellige måder, f.eks. med 3D print. Du får hurtigt en prototype og 3D model på få dage, som du kan fremvise til kunderne.
Feedbacken kan bruges til at forbedre emnet, inden selve produktionen sættes i gang.
En af de mange fordele med rapid prototyping ifm. produktudvikling er, at det er muligt at nedbringe time to market, idet der sikres en hurtig prototype tidligt i udviklingsforløbet.
Hvordan fungerer Rapid Prototyping?
Rapid Prototyping er en proces, hvor der sikres en hurtig og effektiv fremstilling af prototyper. Processen muliggør, at idéer fleksibelt kan udvikles i takt med fremstillingen af prototyper.
Med Rapid Prototyping kan der hele tiden eksperimenteres med forskellige løsningsforslag, indtil der opnås et tilfredsstillende resultat og den egentlige produktion kan igangsættes.
Fejl kan være dyre, hvis de først opdages, når produktionen er gået i gang, men med rapid prototyping kan problemstillinger belyses og håndteres i opløbet.
Rapid Prototyping bruges inden for mange brancher og industrier
Rapid Prototyping efterspørges hele tiden inden for en lang række brancher og industrier.
Her er nogle af anvendelsesområderne:
- Elektronisk fremstilling: Det er f.eks. muligt at lave montagedele til elektronisk udstyr.
- Medicinsk- og laboratorieudstyr: Det kan bl.a. bruges til at lave værktøjer til kirurgiske operationer, og det er muligt at lave modeller af tandproteser, kunstige lemmer m.v.
- Sikrings- og kommunikationsudstyr: Fejl på bildele kan koste dyrt, men med fysiske prototyper er det muligt hurtigt at finde problemerne og udbedre dem.
- Brugsgenstande og emballage: Metoden er ikke mindst udbredt blandt ingeniører, der er forpligtet til at fremstille og vise tredimensionelle modeller af designede bygninger.
Hvilke typer af Rapid Prototyping findes der?
Rapid Prototyping er ikke én konkret metode, teknik eller print. I stedet er det en overordnet betegnelse for de metoder, der kan bruges til hurtigt at fremstille prototyper af et produkt.
Det centrale ved processen er, at det gør det muligt at vise, hvordan et produkt kommer til at se ud. Dette kræver en prototype, og denne prototype kan laves med 3D print, også kaldet additive manufacturing.
Additive Manufacturing (AM) er én af de fremstillingsmetoder, der kan anvendes. Det er muligt, vha. en digital fil og lag-på-lag-teknikker, at fremstille komplekse emner.
Inden for metoder til Additive Manufacturing kan der bl.a. nævnes følgende:
- SLA (Stereolithography Apparatus)
- SLS (Selective Laser Sintering)
- FDM (Fused Deposition Modeling)
- SAF (Selective Absorption Fusion)
- PolyJet (Material Jetting)
Hvilke fordele er der ved Rapid Prototyping?
Potentialet, interessen og efterspørgslen på Rapid Prototyping ifm. produktudvikling er stor, og det er med god grund.
Her er fordelene ved Rapid Prototyping:
- Test idéer af og identificér fejl og mangler inden igangsætning af produktionen
- Forkort time to market tiden markant
- Gør det lettere at få bedre og mere konkret feedback fra kunderne
- Det er omkostningseffektivt at producere en 3D model
Vi har mange års erfaring inden for Rapid Prototyping
Damvig råder over kompetencerne, maskinerne og teknologien til at tilbyde Rapid Prototyping.
Som kunde kan du nyde godt af:
- Kort produktionstid
- Konkurrencedygtige priser
- Sublim service.
Ovenfor har vi introduceret dig for hurtige prototyper og nogle af fordelene, men vil du gerne vide endnu mere om process og mulighederne, skal du være velkommen til at kontakte os.
Hvad koster Rapid Prototyping?
Fremstilling af prototyper kan være både dyrt og tidskrævende, men der findes naturligvis gode og prisvenlige alternativer til de traditionelle fremstillingsteknikker.
Prisen for Rapid Prototyping afhænger af forskellige parametre. Vi yder gerne vejledning og sparring, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge, at få fremstillet en fysik model, via 3D print teknikken.
Indhent et uforpligtende tilbud på Rapid Prototyping
En af fordelene ved Additive Manufacturing og Rapid Prototyping er, at det er omkostningseffektivt ifm. product development. Men hvad koster det mere konkret at få produceret en hurtig 3D printet prototype?
Det afhænger af flere ting, men sender du en forespørgsel, udarbejder vi gerne et uforpligtende tilbud på 3D printing. Du kan uploade din fil på vores hjemmeside, hvis du ønsker et tilbud på dit produkt.