Sprøjtestøbning i plast

Med præcision, effektivitet og fleksibilitet har sprøjtestøbning revolutioneret produktionsindustrien. Det er en proces, der muliggør produktion af produkter i mange forskellige polymermaterialer. Alt fra simple til komplicerede detaljekonstruktioner, samtidig med at den sikrer en meget høj og forudsigelig kvalitet.

Vores kapacitet gør, at vi også kan håndtere høje volumener på millioner af detaljer. Vi skalerer produktionen for at imødekomme dine behov, fra prototype til fuld serieproduktion. Vi har mere end 100 automatiserede sprøjtestøbningsmaskiner i gruppens produktion. Produktionen foregår så tæt på dig som muligt for at minimere transport.

Termoplast

Termoplast

Stort udvalg af materialer
Polyethylen (PE), Polyvinylchlorid (PVC), Polypropylen (PP), Polystyren (PS), POM, PBT og mange flere

Hvad er Sprøjtestøbning?

Sprøjtestøbning er en effektiv og præcis metode til at producere plastprodukter i store mængder. Smeltet plast sprøjtes under højt tryk ind i en form, hvor den køler af og antager formens form. Processen bruges til at fremstille alt fra legetøj til bildele.

Hvordan fungerer Sprøjtestøbning?

Sprøjtestøbning er en avanceret fremstillingsproces, der anvendes til at producere et stort udvalg af plastprodukter. Processen involverer følgende trin:

  1. Opvarmning af plast: En bestemt type plast, kaldet termoplast, opvarmes til en flydende tilstand.
  2. Indsprøjtning i form: Den smeltede plast sprøjtes under højt tryk ind i en præcisionsfremstillet form. Formen er et negativ af det ønskede produkt og har kølekanaler for at sikre hurtig afkøling.
  3. Afkøling og udstødning: Plasten køler hurtigt ned i formen og hærder. Når produktet er helt afkølet, åbnes formen, og det færdige produkt udstødes.

Hvilke materialer kan benyttes ved brug af sprøjtestøbning?

Vi tilbyder et stort udvalg af standard termoplast, som kan tilpasses til dine specifikke behov. Har du brug for noget helt særligt? Vi kan bestille det direkte fra producenten. Vi farver vores plastik med enten masterbatch eller compounderet materiale, så du kan få præcis den farve du ønsker.

Aluminiums- og stålværktøjer

Ud over vores ekspertise i sprøjtestøbning tilbyder vi også design og fremstilling af skræddersyede stål- og aluminiumsværktøjer, der kræves til processen.

Få hjælp til din produktion hos Prototal Damvig

Hos Damvig A/S arbejder vi med mange forskellige teknologier inden for fremstilling bl.a. Industriel 3D print og sprøjtestøbning, og kan desuden tilbyde mange forskellige materialer. Dermed har vi mulighed for at finde frem til den løsning, der giver allerbedst mening i hvert enkelt tilfælde.

Er du i tvivl om, hvilken teknologi, der er mest velegnet til netop dit produkt eller din prototype? Så må du endelig kontakte os, så vi kan tage en snak om dine muligheder.