Svenske Prototal AB køber Damvig A/S

Sveriges største leverandør af 3D-print, Prototal AB overtager nu den danske 3D-printvirksomhed Damvig A/S.

Med Prototals køb af Damvig skabes synergier, der giver kunder nye muligheder såvel inden for 3D-print som inden for beslægtede teknologier, forstærker markedspositionen og accelererer udbredelsen af 3D-print.

3D i kraftig vækst

Globalt er 3D-print i kraftig vækst og blandt de førende herhjemme er den danske familieejede virksomhed Damvig A/S, der gennem 25 år har opbygget en stor know how og et stærkt brand inden for 3D-print. Virksomheden indtager en førende position og har løbende fundet nye applikationsområder og tekniske løsninger, der har udvidet mulighederne inden for additive produktion.

Damvig A/S har løbende investeret i ny teknologi og råder over branchens mest avancerede produktionsudstyr. Virksomheden er blandt de førende i Europa inden for 3D-print, og en række af Danmarks største virksomheder er på kundelisten ligesom også iværksættere og start-ups trækker på Damvig A/S’s kompetencer, teknologi og rådgivning. De løbende investeringer har udvidet kundekredsen og ordreomfanget, og de seneste fire år har Damvig A/S haft en årlig omsætningsstigning på 20%.

 

Synergier og nye markedsmuligheder

Med Prototals køb af Damvig forstærker Prototal AB sin position som en af Skandinaviens største aktører inden for 3D-print af polymer materialer.

Prototal Industries fremstiller prototyper og serieprodukter i plast og er pionér i Sverige inden for 3D-print. Prototal AB løser bl.a. low volume serieproduktion inden for sprøjtestøbning. Virksomheden har en omsætning på SEK 360.000.000 og har 175 medarbejdere på fem lokationer, hvor 100 medarbejdere er beskæftiget på hovedfabrikken i Jönkjöping. Med Prototals køb af Damvig forstærker Prototal AB sin position som en af Skandinaviens største aktører inden for 3D-print af polymer materialer.

 

Samme navn – flere muligheder

Damvig A/S har indtil salget været ejet af søskendeparret Susanne og Jesper Damvig. De fortsætter begge i virksomheden, der fortsat vil blive drevet under navnet Damvig A/S, og virksomheden vil også fremover være beliggende i Taastrup, København.

Kunderne får en lang række fordele ved Prototals opkøb af Damvig A/S. Nuværende og fremtidige kunder får større kapacitet, øget adgang til en langt bredere produkt- og teknologiplatform og desuden et øget serviceniveau med hensyn til færdigheder og levering.

”Grundet den bredere pallette og det øgede kapacitetsloft, kan vi fremover løse flere opgaver inhouse. Derfor forventer vi at den nye ejerstruktur øger væksten yderligere i de kommende år”, udtaler adm. direktør Susanne Damvig.

Læs hele pressemeddelsen

 

prototal køber damvig