3D-printet model af Kenyansk grotte udstillet på Louisiana Museum of Modern Art
Med 3D-scanninger af de vulkanske grotter i Kenya kunne arkitekterne bag Cave_bureau sende en 3D-model til videre bearbejdning hos Prototal Damvig for at gøre modellen til en printklar CAD-fil. Selvom der var tale om en miniatureudgave med et forhold på 1:50, var kammerstørrelsen på vores industrielle 3D-printere ikke store nok til at kunne printe modellen i ét print. CAD-filen blev derfor delt op og printet i flere dele, hvorefter modellen blev limet omhyggeligt sammen.
Ved at kombinere teknisk ekspertise, kreativt design og en omhyggelig tilgang til kulturel integritet kan 3D-print levere en løsning, der kan berige museets besøgende med ekstraordinære oplevelser.
– Flemming Gravesen, 3D-Print konsulent
Samarbejdet med Louisiana Museum of Modern Art om den 3D-printede vulkanske grotte i Kenya illustrerer potentialet i at integrere avancerede teknologier som 3D-print i kunstprojekter.