VEO - Trådsløse fodboldoptagelser

Damvig sikrer time to market på fodboldbanen

Skærpet global konkurrence, kortere produktcyklusser og disruptive teknologiske kvantespring skærper kravene til alle virksomheders time to market-evner: man skal være mere og mere innovativ og konstant levere nytænkende løsninger. Læs historien om et nytænkende dansk produkt med stort globalt potentiale, som Damvig hjalp med at få udviklet på rekordtid.

Af ressource-, kapacitets- og kompetencemæssige årsager har de færreste virksomheder råd til langvarige udviklingsforløb når tanker skal omsættes til færdige produkter. Damvigs erfarne 3D print specialister er rutinerede i at hjælpe alle typer virksomheder med hurtig og kvalitetsbaseret prototypeudvikling i alle trin fra ide til færdigt produkt.

Traditionel innovation er dyr
Traditionel innovation, produkttilpasning og markedsmodning er som regel dyrt, tidskrævende og risikofyldt. Det skyldes især de store startomkostninger og det langstrakte forløb, der ofte er forbundet med klassisk produktudvikling. For kuldsejler prototypefasen eller trækker innovationen ud, så løber udviklingsomkostningerne løbsk og indtjeningen udebliver.

De risici tør mange virksomheder ikke løbe, og derfor er mange potentielt banebrydende produkter ikke kommet længere end til idéstadiet. Hvis udviklingsfasen kan reduceres og processen fra tanke til produkt effektiviseres ligger der store konkurrencemæssige fordele i produktinnovation.

3D print fjerner mange af de begrænsninger, som har hæmmet innovation. 3D skaber en fast track løsning, som gør det muligt for virksomheder at komme hurtigt fra ide til produkt uden store risci. Minimale startomkostninger, små serier, nye materialer og fleksible funktionsmuligheder er blandt de oplagte fordele ved 3D print. Udført i den rette kvalitet og med den fornødne ekspertise sætter 3D print dermed turbo på produktudviklingsfasen.

I modsætning til konventionel produktion kan alle typer virksomheder med 3D print langt hurtigere og mere realistisk vurdere et nyt produkts markedspotentiale.

Trådløse fodboldoptagelser
Mindre end 1% af alle fodboldkampe filmes. Omkostningsfuldt tv-udstyr, historiske årsager og konventionel tænkning er de primære årsager til at optagelser af afleveringer, driblinger og scoringer hidtil har været forbeholdt de relativt få verdensstjerner og storklubber.

Men i takt med kraftigt udvidet båndbredde, bedre trådløs dækning og optimeret optagelseskvalitet så den danske softwarevirksomhed VEO et marked for at de mange ”usynlige” trænings- og fodboldkampe, fremover kunne optages. Ved f.eks. at filme lavere rangerende hold og talentfulde ungdomsspillere kunne klubber bedre fremme talentudviklingen. For efterfølgende kunne de optagede sekvenser gennemgås og analyseres så trænere og spillere kunne forbedre teknikker, indstilling og resultater.

VEO havde ambition om at udvikle et intelligent digitalt kamera. Kameraet skulle monteres på en høj stang ved sidelinjen umiddelbart før indledende dommerfløjt eller træningsstart.

Fra en position med et godt udsyn skulle det optage kampe og træning i højopløsning, panorere 180 grader og sende sekvenserne trådløst uden ledningers, sendevognes og kameramænds indblanding. Det skulle rumme en batterilevetid på 6 timer og via algoritmer skulle kameraet automatisk følge boldens aktuelle placering og spillernes løbemønstre.

Damvig sikrede høj kvalitet, lav pris og hurtig time to market
Det var vitalt at kameraet var billigt, enkelt at installere og nemt at betjene via en smartphone. Det skulle operere nemt og friktionsløst og være vandtæt så det kunne klare alle vejrforhold. Uden et solidt kamerahus i den rette kvalitet, pris og med den fornødne nye funktionalitet ville VEOs vision falde på jorden.

Selv om VEOs produkt var enkelt skulle det holde til noget, skulle anvendes mange steder og måtte ikke være dyrt. Og sidst men ikke mindst: det skulle hurtigt på markedet i en ordentlig kvalitet. Damvig har +20 års erfaring i hurtig udvikling og fremstilling af avancerede innovative 3D printløsninger af alle typer produkter – fra simple brugsgenstande til sofistikerede løsninger. Derfor gik VEO til Damvig.

  • Damvig var en aktiv sparringspartner, der forstod vores tanker og bidrog konstruktivt i hele produktudviklingsfasen. Både når produktet blev udviklet og løbende skulle tilpasses var de med os og sikrede at vores time-to-market blev kortvarig. Dermed kunne vi hurtigt præsentere produktet for potentielle kunder og dermed fremrykke faktureringen, siger adm. dir. Henrik Theisbæk, VEO.

Bag VEO står en gruppe softwareprogrammører med styr på programmering, men med begrænset viden om hardware, materialer og funktionalitet i praksis. VEO havde behov for en samarbejdspartner, der hurtig kunne sikre prototypeudviklingen af kamerahuset, så det kunne gennemtestes og modnes. Det var forudsætningen for at man hurtigt ramte det rette kvalitetsniveau, så løsningen kunne skaleres globalt.

Fleksibilitet uden store kapitalbindinger
Damvig hjalp VEO i alle trin, så produktet i funktionalitet, kvalitet og design levede op til alle VEOs krav og forventninger. Ud over at Damvig spillede en væsentlig rolle i udviklingsfasen var Damvig også afgørende i den efterfølgende produktion af kamerahusene.

  • Damvigs høje fleksibilitet og state of the art produktionsapparat sikre både stabilitet, kvalitet og leverancer. Det gør det enkelt og nemt for os at skalere vores virksomhed. Vi sender blot forecast til Damvig og kort efter har vi lige præcis det antal kamerahuse, vi har behov for ifht. at leve op til aftaler med vores kunder. Dermed binder vi ikke unødig kapital i lagre ligesom vi ikke har været nødsaget til at investere store summer i startomkostninger, som jo ellers oftest er tilfældet med mere konventionel produktion, lyder det fra Henrik Theisbæk.

I dag anvender mere end 300 klubber i Danmark og udlandet VEOs nytænkende produkt. Via Damvigs sparring i alle faser fra ide til praktisk produkt lykkedes det på rekordtid.

For yderligere information: se www.veo.com

Læs også hvad Business Insights skriver

fodbold

veo