Vi søger en Finansbogholder

Motiveres du af at have ansvaret for alle opgaverne i bogholderiet fra dagligdagens bilag til at klargøre til revision? Brænder du for at arbejde i en virksomhed med en uhøjtidelig og afslappet atmosfære? Så er du måske den nye kollega vi mangler på holdet hos Prototal Damvig A/S i Taastrup.

Som den nye bogholder med reference til CEO i Danmark, får du ansvaret for hele bogholderiet i DK.

I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med den danske CEO, og primært varetage flg. opgaver:

  • Kreditor- og debitorbogholderi, herunder betalinger og afstemninger
  • Moms og afgifter
  • Periodisering
  • Intercompany afstemninger
  • Likviditetsopgørelser
  • Anlægskartotek
  • Diverse indberetninger til det offentlige
  • Forsikringer og leasingaftaler
  • Månedsafslutninger/-afstemninger
  • Rapporteringer til det svenske moderselskab, samt ad hoc rapporter internt i Damvig
  • Klargøring til revision
  • Assistere CEO med administrative opgaver, samt løbende AD hoc opgaver

Der er tale om en deltidsstilling på 32 timer pr uge, hvor en mulig fridag evt. kan være onsdag.
Mødetiden kunne være fra kl. 08:30.

Om dig
Udover en stærk bogholderimæssig baggrund og erfaring med selvstændigt af have ansvaret for hele bogholderiet er det vigtigt, du har et generelt godt kendskab til og flair for IT.
Virksomheden bruger Navision, hvorfor det er en forudsætning, at du har erfaring hermed. Inden for 1 år forventes upgrade til Business Central.

Du arbejder hjemmevant i Excel og har erfaring med at udarbejde og vedligeholde rapporter.

Du skal udover dansk kommunikere godt på engelsk både skriftligt og mundtligt. Dette i forhold til det svenske moderselskab.

Du har et godt blik for detaljen, arbejder struktureret og kan drive opgaverne i bogholderiet selvstændigt og proaktivt. Du er ansvarsfuld og sætter en ære i at levere som aftalt.

Du har et positivt og løsningsorienteret mindset, og evner at navigere i en innovativ organisation, hvor tingene forandrer sig. Du er god til teamwork og skaber et godt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Du tilbydes
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk og innovativ virksomhed, hvor du bliver en vigtig medspiller i den fortsatte stræben efter vækst. Opgaverne er afvekslende, og du får stor selvstændighed og ansvar. Arbejdsmiljøet er uformelt, uhøjtideligt og fuld af humor, og du vil arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kollegaer, der alle vægter det gode familiære fællesskab.

Der er for nuværende ikke mulighed for hjemmearbejde.
Løn efter aftale + sundhedsforsikring.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Søg jobbet

Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team via https://temp-team-dk.recman.no/job.php?job_id=376755